STRESS COACHING – Land din stress trygt, sikkert og effektivt

”Et liv med stress er et liv uden frihed.

Et liv, hvor vi kun forsøger at undgå stress, er stadig et liv i frygt.”

© Retursekund.dk

Er dit liv blevet turbulent?

Uroligt – og med dårlig sigtbarhed?

Land din stress trygt, sikkert og effektivt.

Med dig som pilot – og mig som din wing-man og landingslys.

Jeg tilbyder en gratis 1-times session, hvor du får taget din stresstemperatur. Her kan du uforpligtende møde mig. Vi gennemgår dine stresssymptomer og din historik. Herefter vil jeg give dig min vurdering og min anbefaling til dit videre forløb – herunder en diagnose, prognose samt en stresspakke. Valget er dit.

”Bæredygtig stress-coaching for dig, der vil lidt mere:

Forandringer i livet – og for livet.”

© Retursekund.dk

Se mere info om stresspakkerne og priser i menuen Bestil tid / priser

Lyt til podcast om stress – findes nederst på siden.

Stresscoaching: Er for dig, som kan identificere dig med et eller flere af nedenstående punkter:

• For dig som bakser med stress, angst depressioner eller konstante smerter.

• For dig som har tankemylder og søvnproblemer

• For dig der vil knække negative tankemønstre og slukke for tankestrømmen.

• For dig der har udviklet stress og  allerede er sygemeldt.

• For dig der ofte er syg og skrantende og for hvem livet er blevet en daglig kamp for overlevelse.

• For dig hvor livet er blevet uklart og svært håndterligt.

• For dig der har trykket “play” på alt for mange knapper og har brug for at mute/delete/sortere/strukturere i hvad der er mest vigtigt for dig.

• For dig som oplever stress i dine relationer eller dit kærlighedsliv.

• For dig der har haft stress, men lever et begrænset liv – arbejdsmæssigt, socialt og/eller privat – da du er bange for at få stress igen.

Jeg arbejder i hele feltet fra stresskollaps til flowtilstand. I overgangen mod flow er det særligt lifecoachingens værktøjer og modeller, jeg benytter mig af.

Når vi har udviklet stress kniber det med overblikket og koncentrationen. Derfor har jeg prøvet at gøre symptomer og stressfaser mere tydelige i form af en række punkter og et illustrativt stresstermometer. Du kan trykke på pilene og ekspandere de forskellige faser.

 

 

Kollaps

Psykisk sammenbrud, angst, depression, blackouts/ ildebefindende. Kan ikke komme ud af sengen. Øget lys-, duft- og  lydfølsomhed. Smerter i kroppen og hukommelsesbesvær. Desuden mange af symptomerne fra ‘Overbelastning’.

Overbelastning

Sygefravær og symptomer som f.eks. forhøjet blodtryk, svimmelhed, aggressivitet, tankemylder, hukommelses- og koncentrationsproblemer.  Desuden forstoppelse, diarre eller kvalme. Ændret spisemønster, øget brug af stimulanser, alkohol, medicin, sukker og nikotin. Muskelspændinger, smerter i kroppen og manglende erkendelse af egen situation. Fartblindhed, kroniske søvnproblemer, fraværende/tilbagetrukket socialt.Opblussen i kroniske sygdomme.

Belastning

Mange tanker, træthed og sparsom energi. Svært ved at sove og påvirket søvnkvalitet. Humørsvingninger og kortere lunte. Indesluttethed, øget sensibilitet, muskelspændinger, hovedpine, uro og rastløshed i kroppen.

Flow

Der er balance mellem udfordring, ressourcer og kapacitet samt performance og restitution. Der opleves klarhed, glæde, forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Livet opleves flydende og let. Der er overskud, rummelighed. passion, udvikling og motivation for ekspansion.

 

 

 

Der er flydende grænser imellem faser og symptomer

Der er naturligvis flydende grænser mellem de forskellige faser og symptomer og illustrationen skal ikke ses som en facitliste.  Stresssymptomerne er mange og individuelle og vi behøver ikke at have dem alle for at være i henholdsvis gul, orange og rød.  Jeg håber også, at det bliver lidt lettere for dig, at gennemskue hvad der er hensigtsmæssigt for dig at gøre, når du ser din stresstilstand som en feberlidelse. Jeg tænker bl.a. på mængden af motion og hvornår det forebygger stress og hvornår der er skadeligt.

Vi går som regel ikke på arbejde, når vi har feber og ligger med influenza. Her er det kollektivt accepteret og helt legalt at sygemelde sig. Feber/temperaturstigningen er meget sammenlignelig med udviklingen og tilpasningen ved stress.

Det er derfor mit håb, at flere begynder at tage stress mere alvorligt og at jeg kan være med til at legalisere og gøre det nemmere for dig at blive sygemeldt og komme hel ud på den anden side. Mit mission er desuden, at jeg kan være med til at forebygge, at netop DU får et stresskollaps eller tilbagefald.

Afslutningsvis skal jeg sige, at en stress-temperatur hos mig ikke er en erstatning for et lægebesøg.

Jeg har lavet et lille podcast til dig, der vil høre lidt mere om de hormonelle og neurologiske mekanismer ved stress.

 

Klik her for at booke en tid